Standard side


Hva ser du søster….

Hva ser du søster i din stue?
En gammel, sur og besværlig frue,
usikker på hånden og fjern i blikket,
litt griset og rotet hvor hun har ligget.
... Hun snakker høyt, men hun hører deg ikke,
hun sikler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker deg ikke for alt det du gjør,
men klager og syter, har dårlig humør.

Er det hva du tenker? Er det hva du ser?
Lukk øynene opp og SE – der er mer!
Nå skal jeg fortelle deg hvem jeg er,
den gamle damen som ligger her.

Jeg er pike på 10 i et lykkelig hjem
med foreldre og søsken – jeg elsker dem!
Jeg er ungmø på 16 med hjerte som banker
av håp og drøm og romantiske tanker.
Jeg er brud på 20 med blussende kinn.
Jeg er mor med små barn, jeg bygger et
hjem,
mot alt som er vondt vil jeg verne dem.
Og barna vokser med gråt og med latter.
Så blir de store, og så er vi atter
to voksne alene og nyter freden
og trøster hverandre og deler gleden
når vi blir femti og barnebarn kommer
og bringer uro og latter hver sommer.
Så dør min mann, jeg blir ensom med
sorgen
og sitter alene fra kveld til morgen,
for barna har egne barn med hjem
det er så mye som opptar dem.

Borte er alle de gode år,
de trygge, glade og vante kår.
Nå plukker alderen fjærene av meg.
Min styrke, mitt mot, blir snart tatt fra
meg.
Ryggen blir bøyd og synet svikter –
jeg har ikke krefter til dagens plikter.
Mitt hjerte er tungt og håret grått.
Med hørselen skranter det også smått.
Men inne bak skrøpeligheten finnes
det ennå så meget vakkert og minnes;
barndom, ungdom, sorger og gleder,
samliv, mennesker, tider og steder.
Når alderdomsbyrdene tynger meg ned
så synger allikevel minnene med.

Men det som er aller mest tungt å bære
er det at EVIG kan INGENTING være!

Hva ser du søster? – En tung og senil
og trett gammel skrott? – Nei.
Prøv en gang til!
Se bedre etter – alt som du kan finne;
et barn, en brud, en mor, en kvinne!
Se meg som sitter der innerst inne!
Det er MEG du må prøve å se – og finne!


Tak, lille Bedste, for det, du skrev,
vi er meget betagede af dit brev,
vi hører din røst og milde stemme,
der spørger os, så det er svært at glemme.
Du spørger os, hvad vi mon tænker og ser,
når vi farer forbi dig og snakker og ler.
Er vi tankeløst travle og overser let,
at du sidder der så gammel og træt?

Nej, lille Bedste, det nager os tit,
at vi stræber så meget og når så lidt,
men I er så mange, og vi er så få,
og der er så meget, vi helst skulle nå,
og når renlighed, mad, terapi er nået,
ja, så er hele dagen jo gået.
Og tid til at sidde og lytte stille
til, hvad du gerne fortælle ville,
det blev der for sjældent - ja, det er rigtigt,
og det var vel egentlig mere vigtigt.

Du ville fortælle om sorger og glæder,
om minder, om savn og om gamle steder.
Dit liv var så rigt, dine minder er skatte,
som vi i vor travlhed ikke kan fatte.
For vi er så unge. Hvordan skal vi lære,
hvordan det er, så gammel at være?
vidste du selv, dengang du var ung,
at alder kan gøre så træt og tung?
først når vi selv bliver gamle og grå,
kan vi helt dine tanker forstå.

For livets sorger er du nu gemt,
men hvad du skrev, har vi ikke glemt.
Du gav os meget at tænke på,
og skønt vort svar kan dig ikke nå,
må vi skrive, for os er betroet en flok,
for hvem vi aldrig kan gøre nok.
Hver gang en gammel er gået bort,
så føler vi savnet - og det er stort.
Husk nu at takke, for det du fik,
af minder - de varme håndtryk og kærlige blik.

 

Skriv en kommentar: (Klikk her)

123hjemmeside.no
Antall tegn tilbake: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.12 | 23:04

Det vet jeg ikke Fant det på nettet for mange år siden Jeg tror jeg googlet engler da det kom fram. Det stod ikke noe navn under eller noe henvisning til hvem

...
02.12 | 17:33

Hvem har skrevet "Da gud skapte kvinnen..."?

...
13.11 | 21:02

Gratulerer,Tone,flott hjemmeside.Turid

...
05.04 | 01:10

flott side du har her Tone )))) og masse bra lesning med sitater feng sui osv )flott bilde av dere ))) klem til deg

...
Du liker denne siden